Café Bawærk har længe været undervejs.
Egentlig startede det engang i 00’erne, men da vidste jeg ikke, at det ville føre mig hertil.
Da lokationen bød sig, slog jeg til. Café Bawærk ligger i den smukke gamle slagterbygning med højt til loftet og dejlig retro stemning.
Café Bawærk hedder sådan af flere grunde:
- Bawærk betyder bagværk og Café Bawærks intention er at bage både brød og kager selv. Ikke fine conditorkager, men velsmagende hjemmebag. Foruden brød til morgenmad/brunch, vil man også kunne købe lette frokostanretninger og naturligvis kage til kaffen.
- Baw betyder bag eller bagved, hvilket denne bygning gør. Det er det tidligere slagtehus, som hørte til Slagter Winther.
- Værk = kunsthåndværk. Café Bawærk og Pottemager Joan har indgået et samarbejde, hvor Pottemageren på sigt, skal levere keramik til cafeen. Keramik, som kunden kan købe med hjem med 10% rabat, hvis man selv sørger for opvasken.
Desuden vil der i Café Bawærk være mulighed for at være kreativ. Enten ved at male på hånddrejet keramik fra Joans hånd eller ved selv at kreere.
Desuden vil der være udstilling af lokale kunstnere. Kunstværker, som man naturligvis kan købe.
- W’et i midten af ordet skal henlede tankerne tilbage til forgangne tider, hvor Slagter Winther havde sin gang i Hjørringgade. Der vil ligeledes inde i cafeen være en væg, som fortæller historien bag slagtehuset.